Nederen date….

Mr. V var ellers lovende efter kaffe-daten, men ak, det var squ da en fuser. Det der med at følge energien og lege med, var ikke lige tilfældet, som han ellers havde snakket om. Vi dukker op i mørket, og aftalen var, at jeg skulle bindes og derefter “udnyttes”. Men inden Mr. Kinky fik åbnet sin reb-taske, så blev jeg “overfaldet” med fingerknep og 30 sek. senere også slikket. Det var egentlig ret provokerende, for det var ikke lige den start vi ønskede.

Men… Mr. Kinky gik i gang med at binde, og bad høfligt Mr. V om at passe på med ikke at få reb i hovedet, han fattede ikke lige at han stod i vejen for processen – og ganske kort efter fik jeg hvisket i øret: “Jeg kommer tilbage om en øjeblik.” Det viste sig, at han slet ikke kom tilbage. Mr. Kinky og jeg legede bare videre, og han fortalte bagefter, at han havde holdt øje med om Mr. V kom tilbage… og da vi 1½ time senere var færdige, snakkede vi om hvad helvede der skete.

Regel nr. 1 – når vi leger så gælder det, at enhver kan stoppe legen med det samme og snakke om hvad der foregår. Så hvis nogen er i tvivl om noget, så snakker vi. Det ville ha’ været fedt, hvis Mr. V havde pli nok til lige at stoppe og sige hvad der var problemet. Det med bare at skride er noget lort.

Noget af det jeg følte i starten da jeg blev gramset var, at Mr. Kinky var helt væk. Det at skulle lege med flere indebærer at vi alle er med. Jeg følte bare at det var mig der skulle kneppes, og det kunne ikke gå for langsomt. Det er altså ikke fedt for mig eller Mr. Kinky, og det er ærgeligt ikke at lade energierne flyde.

Jeg er pænt træt af, at der er så mange “jeg vil ha’ noget fiiiiisse nu”. Hvor er kunsten “at forføre før, under og efter” sex? På mig virker det så desperat og egocentreret at ville ha’. Jeg savner mænd (og kvinder) der ønsker at dele. Så måske vi finder det en dag. Vi har i fortiden haft gode oplevelser, men jeg synes der bliver flere og flere dårlige – eller bare skuffende. Måske vi stiller for store krav? Ja, vi er ikke mainstream “lad os få noget pik og fisse friktion”, så det er selvfølgelig svært at finde nogen der passer til det vi søger.

Lige nu er der pause på programmet. Vi har kaos i vores liv på alle fronter, men når der falder ro på, så finder vi vejen tilbage og fortsætter vores søgen.

Kan du stave til K.A.O.S

Jo jo, det kan jeg godt, og ved du hvad? Jeg lever det oven i købet. Der sker SÅ meget omkring mig og os og livet – og det er en fin øvelse i at håndtere det. Og det gør vi, selvom det er meget svært. Livet smider nogle udfordringer, og vi mennesker har intet andet valg, end at samle dem op.

Mr. Kinky er presset fra alle kanter, så han prøver at holde retningen selvom det er pisse svært. Og jeg, som er feminin prøver bare at trække vejret. Der er praktiske ting der flyder rundt, altså ting der skal gøres/ikke gøres – ja på mange måder lever vi i et “hvad nu hvis” rum. Og det er fan’me svært at navigere i – jeg kan ikke forholde mig til en skid. Det er alt for store ting der spiller ind – vigtige ting som bliver afgjort. Oveni er der vores job som også er temmelig krævende lige nu – og det skal jo også passes. Særligt Mr. Kinky har bunker der SKAL klares nu -og mine bunker fylder sig godt op…

Jeg har også noget helbred som er usikkert. Dvs. det er nok ikke noget alvorligt, ellers ville lægerne sige det til mig, men de ved faktisk ikke hvad det er der er galt – så de gætter. Der er indtil flere forskellige læger der har kigget på nogle scanningsbilleder, bl.a. nogle på Riget. Det er også ok, de kan jo næsten ikke gøre andet lige nu, og de er alle uafhængigt af hinanden nogenlunde enige i, at det er en gammel skade. Men….. er det dét?

Jeg ser dog nogle symptomer som også passer på noget “ikke-alvorligt”, men som kan blive slemt. Men hvorfor kan de ikke se det? Og inden “min” seriøst dygtige kirurg kigger på det indefra, så vil han gerne vide hva pokker han skal forvente, og ikke mindst fikse når nu jeg er åbnet op. For han er langt fra sikker i sin sag – så det skal der kigges nærmere på.

Han siger selv: “Jeg møder dem sjældent, men der er faktisk mennesker hvor jeg ikke aner hvad de fejler før jeg åbner dem.” Og det er en læge som har en milliard års erfaring med lige det han laver. Så jeg venter og skal igennem en ny og anderledes scanning. Jeg har spurgt meget insisterende om det var for kræft, men det var et klokkeklart nej. Og når der er en masse læger der har kigget på billederne som slet ikke nævner kræft, så går det nok også. Men shit det er altså anstrengende med al den uvidenhed! Så der venter en scanning derude lige om lidt, og så ender jeg squ med at blive selvlysende for en stund!

Den frække date er der også – men han ved dog godt at vi på nogle områder i vores liv er i kaos, så det bliver “om snart” der kommer en date på plakaten. Der deltager Mr. Kinky jo, og så er det måske også en dejlig mulighed for, at lave noget andet end at rulle rundt i livets usikkerheder.

På date

I går var jeg på date med Mr. V. Det var rigtig hyggeligt, og han minder på en del områder sindsyg meget om mig. Og jeg fornemmer lidt, at han er et menneske der evner at stå ved sig selv og har sin maskulinitet nogenlunde på plads. Han virker rigtig klog i bøtten, og har et job hvor han skal bruge øverste etage rigtig meget. Samtidig evner han også at lure omgivelserne af, og er god til at gribe de energier der er. Og, jeg kunne sagtens se mig ha’ sex med ham. Jeg er spændt på hvad det bekendtskab ender med.

Jeg tog ham med forbi Mr. Kinky og de fik sig en lille sludder inden jeg tog hjem. Aftalen er nu, at vi laver en fræk date hvor Mr. Kinky (måske?) binder mig fast et sted, og derefter morer sig sammen med Mr. V. Måske det bliver godt – måske ikke. Men det er i hvert fald noget jeg glæder mig til. Og måske får jeg også nogle rap i røven… Det ville da være lidt dejligt, og jeg nævner intet om 2 pikke.

Feminin fortabthed

Åhh jeg drømte en ond ond drøm i nat. Eller ond var den jo ikke, men jeg var fortabt. Mit feminine var fortabt. Jeg drømte i store træk, at jeg higede efter det maskuline. Sådan helt helt dybt inde. Og i min drøm var der nu masser af mænd, men ingen af dem var villige til at give mig det jeg havde brug for.

Så jeg vågnede med en stor længsel efter det maskuline. Mr. Kinky var klog nok til at sige til mig, at jeg bare kunne komme over til ham. Men det evnede jeg altså ikke. I stedet for lå jeg for mig selv i den ene side af sengen, og drømte om mænd der bare tog mig på alle mulige måder. Og det ikke kun seksuelt. Det var på “tag mig nu forhelvede energi” måden.

Min morgen bar meget præg af det, og jeg var lige en tur ude i den store verden inden jeg kom hjem igen. Hele vejen var min krop i “tag mig nu” mode. En form for ejerfornemmelse over for mig. En hård og kærlig hånd var bestemt et ønske der stod højt på listen.

Vel hjemme grublede jeg lidt over det, og min indre Husmor havde det også mega svært med, at skulle ordne nogle praktiske ting. Hun fik dem gjort, men kors det tog tid. Min indre Kunstner havde det nemmere, og der blev lavet en del overspringshandlinger. Først det praktiske, og så arbejdet. Men det blev omvendt. Først arbejde (overspringshandling) og så det praktiske.

Og nu sidder jeg og venter på Mr. Kinky. Han har haft en meget lang dag på jobbet, og jeg glæder mig til at han kommer hjem. Han er godt nok en del forsinket, men det går. Jeg venter på ham med maden som den største selvfølgelighed, og nu er der ikke længe til, at vi kan få lidt at spise. Det trænger vi vist alle til.

Og måske, er det en maskulin mand der kommer hjem til mig. En der kan passe på mig, nusse mig, kneppe mig og tage mig på “du er min måden”.

En fræk mand

Hvad er en fræk mand egentlig?

For mig er det en mand, der forstår at værne om sig selv og sin maskulinitet. Noget af det jeg finder frækt er, når han gør det han skal gøre. Ikke fordi han er et egoistisk røvhul, men fordi det er hans vej i verdenen. Han er en kriger der kæmper sine kampe.

Der er en stor forskel på, om et menneske gør noget med hjertet det rette sted eller ej. Intentionen bag er super vigtig for mig. Kommer det fra passion og kærlighed, så er det temmelig frækt, at han brager ud i verdenen og kender sin plads. En mand der går og dukker sig for livet, er slet ikke attraktiv. Jeg er sådan set ligeglad med hvad han laver, så længe det kommer fra passion, og at der er styrke bag. Og her snakker jeg ikke om store muller.

Jeg har brug for en mand der er en støtte, jeg har brug for hans vejledning i livet, og jeg har brug for, at han forstår og evner at rumme mit feminine væsen. Det kan være noget af en udfordring, men jeg ved at det er en god en. Mr. Kinky kan godt styre mig, og det sætter jeg meget stor pris på. Egentlig savner jeg flere mænd som ham i verdenen. Han forstår nemlig at være i de forskellige roller, og han forstår at holde et rum i sin magt.

Maskulin styrke er noget af det mest sexede der findes. Altså uden alt det arrogante, højrøvede og egoistiske.

PS

Jeg fik godt med reb den anden dag, og hvor var det fedt! Og jeg fik prøvet nogle ting som jeg ikke lige havde set komme. Det var hårdt for min krop, men den er blevet bedre. Der er kun en ting at sige: Yoga Yoga og atter Yoga. Og ellers fik jeg dejlige smæk i morges efter vores afkom var losset  i skole. Det er nu meget fedt at det lader sig gøre for os. Jeg gik bagefter i bad og videre ud i verdenen med et godt bid i bagpartiet, røde lår og rød mås. Til gengæld fik Mr. Kinky sig også et mærke og et par bid oven i. Det kunne ikke være bedre!

Potentiel date

Uha da da… så lugter jeg en date i luften. Lad mig kalde ham for Mr. V. Jeg ved intet om ham, men det kan jeg jo finde ud af hvis vi får en dato på disken. Jeg har en god fornemmelse af ham – der står i hvert fald ikke noget i hans fyldige profil der får mig til at sige nej tak. Så det er jo bare at tage den date med åbent sind, og se om der er en tænding og kemi. Mere om det senere.

Ellers går det fint. Jeg har været meget gode venner med mine indre personligheder, og jeg har virkelig haft tjek på lortet. Nogle ting sejler lidt nu, men det er bare med at stramme op. Og så GLÆDER jeg mig til at det måske bliver lidt lunere i vejret. Jeg savner at de dejlige kjoler og bare ben. Og hov, så kom jeg lige til at tænke på, at Mr. Kinky sender mig på date uden trusser, og jeg skal have mindst 1 frækt billed med hjem. Så må jeg jo finde ud af hvordan det lader sig gøre 😉